Gredstedbro Kirke

Den 15. november 1925 blev Gredstedbro kirkekapel, som arkitekten ønskede, man skulle kalde Gredstedbro kirke, indviet. Men forud for indvielsen gik en temmelig lang historie, som begyndte med, at pastor N.A. Jensen med jævne mellemrum holdt gudstjeneste for gredstedbroerne i krosalen. I pastor Krags tid gik man over til at holde en månedlig gudstjeneste i missionshuset, til hvilken der kom en ca. 60 mennesker. Omtrent samtidig fik man den tanke, at der skulle bygges en kirke i Gredstedbro.

I 1922 tog man initiativ til dannelsen af en komité, der skulle arbejde for tanken. Denne komité kontaktede Ribe stift og kirkeministeriet, hvor man så med velvilje på sagen. Komitéen fik tegning og overslag fra arkitekt Axel Hansen, Ribe.  Overslaget, som holdt (hvad der er ganske bemærkelsesværdigt), lød på 34.500 kr. Pengene skaffede man dels gennem indsamling i sognet, dels gennem et statstilskud. Der blev indsamlet 16.000 kr. i frivillige bidrag, og da man fik et statstilskud på 25.000 kr. var økonomien dermed klaret. Byggeriet påbegyndtes i 1923, og i 1925 var man færdige.

Til indvielsen kom der 170 mennesker, og til den efterfølgende frokost på Gredstedbro hotel var der indbudt 150 mennesker. Her blev der selvfølgelig holdt mange taler, og af referaterne fra de disse taler fremgår det, at der havde været megen diskussion om kirkebyggeriet i det hele taget. Der havde også i ”det gamle sogn” været direkte uvilje mod foretagendet og meget delte meninger om kirkens udseende. Nogle har ment, at Gredstedbro kirke var direkte grim – i alt fald udvendig. Af biskoppens tale fremgår det dog, at han havde syntes, at ”den var ganske tiltalende især indvendig”.

Om kirken er grim eller smuk, er jo en smagssag, men lille er den og den mindste i stiftet. Den er bygget som et skib uden kor og tårn, men bygget således, at østmuren let kunne slås ned og et kor bygges til. Kirken er fra arkitektens side tegnet med dette kor for øje. Det er imidlertid aldrig bygget til, og det er grunden til, at Gredstedbro kirke, i hvert fald udefra set, virker for kort i forhold til højden.

Arkitekten har naturligvis haft en idé med kirkerummet, men hans problem har været, at rummet er så lille. Det skulle jo gerne ligne en rigtig kirke. Da der ikke blev bygget kor til kirken, har han anbragt alteret i en stor niche i østvæggen. Prædikestolen skulle optage så lidt plads som muligt. Derfor er den sat på væggen med adgang fra det lille præsterum, og for at skabe symmetri blev der lavet en bue til venstre for alternichen med en dør ind til fyrrummet. Buen over døren til fyrrummet er udformet som et biforium, d.v.s. en åbning, der deles i to buer af en søjle. Forbilledet er ret sikkert Mariatårnet på Ribe domkirke, som i fjerde stokværk på vestsiden har et sådant biforium. De to små nicher i vestvæggen på hver side af indgangsdøren er også inspireret af Mariatårnet. Et formål har de tilsyneladende ikke, men er med til at bryde den store murflade.  

Alterprydelsen fra 1929 af forgyldt fyrretræ, er et kors med spirende blade (livstræet). Prædikestolen i fem fag med hjørnebalustre, akantusløv og buefriser er udført i ungrenæssance, og tilsvarende er stolestaderne i samme stil. Et pulpitur i vest har 17 højfyldinger med malerier, forestillende apostlene og Jesus, udført af den lokale kunstmaler Niels Steenholdt. Døbefonten er af granit, udført efter egnens sydvestjyske type (82 cm. høj). Dåbsfad og kande i guld er skænket af forhenværende brugsuddelerfrue Maren Pedersen.

Hovedindgangen er fra vest, og oprindelig med en tung dobbeltdør med jernbeslag både på langs og tværs, men i 1989 fik kirken en ny egetræsdør med træskærerarbejder i fyldingerne. Træskærerarbejdet blev udført af snedker Aksel Kaas og selve døren blev fremstillet af snedkermester Johs. Hansen, begge lokale håndværkere. Til beskyttelse mod vejrliget blev der ved samme lejlighed opsat et halvtag over døren. Kirkeklokken hænger ligeledes vestligt på tagryggen i en tagrytter.

Kirken omgives af et lille anlæg, der på alle sider omkranses af hække og træer. Hovedparten af området henligger i græs med spredt træbevoksning. Fra indgangsporten, der flankeres af to hvide piller ved Kirkegade, fører en stenbelagt vej gennem området, forbi ligkapellet, til kirkens parkeringsplads.

 

Skrevet af Ole Steinmeier

 

Se også: www.korttilkirken.dk/kirkerG/gredstedbro.htm

 


Læs det seneste nummer af kirkebladet. Klik på billedet for at downloade