Konfirmation betyder bekræftelse
Konfirmation er den kirkelige handling, hvor Gud bekræfter det løfte, han gav ved dåben, og konfirmanden modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet - ja, til verdens ende.
Find datoerne for konfirmationer mange år frem herunder.
Man skal ikke nødvendigvis være bosat i Kongeåpastoratets sogne for at gå til præst her.
Indskrivning
Inden man kan blive konfirmeret, skal man indskrives til et konfirmationsforløb. Blanketten fås hos den præst, der skal forestå konfirmationen. Blanketten kan man udfylde online eller i hånden, og den skal afleveres til præsten.
Konfirmandtilmelding
Klik nedenfor for at tilmelde dit barn til konfirmationsforberedelse og konfirmation med NemID.
Du kan tilmelde dit barn mellem 1. april og 30. september året før konfirmationen.
Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen.
Hvis du ønsker at tilmelde dit barn senere, eller har brug for hjælp, så kontakt os her (link).
Læs mere om, hvad I skal huske i forbindelse med konfirmation.
Konfirmandforløbet: Konfirmanderne skal lære Fadervor (se video og tekst) samt trosbekendelsen (se video og tekst). Desuden skal de gå til gudstjeneste 12 gange og kan også få opgaver i forbindelse med gudstjenester.